Cookie information

Vi bruger cookies til indsamling af statistik og til trafikmåling. Vi bruger informationen til forbedring af hjemmesiden. Ved at klikke videre, accepterer du brugen af cookies.
Læs mere

0DKK
I alt0,00 DKK
Vis indkøbskurv
Hurtig levering, 1-2 hverdage
Alt til kirker & kirkegårde
Besøg vores showroom i Tornby
Kundeservice +45 9656 4100

Plantejord

Jord er ikke bare jord. Der er stor forskel på de enkelte planter og blomsters behov for næringsstoffer, og hvad der giver dem gode vækstbetingelser. Hvis du ønsker at opnå de bedste resultater og få sunde og frodige planter, kræver det, at du bruger den rette jordtype.

Hos DSN forhandler vi plantejord i sække til en række forskellige formål. Gartnerens Plantejord er en god universaljord. Vores plantesække er en all-round sphagnum, der egner sig til de fleste planter — dog ikke surbundsplanter — og vores rosenjord giver optimale vækstbetingelser for dine roser. Udforsk udvalget af de forskellige plantejorde herunder, og find den, der passer bedst til dit og dine planters behov. 
   

Hvilken type plantejord skal jeg bruge til bede og krukker?

Plantejord er god at bruge til plantning af nye planter eller genplantning af eksisterende planter. Derfor er plantejord særligt velegnet til bede og krukker, hvor der ofte er udskiftning af planter. 

Hos DSN forhandler vi Gartnerens Plantejord, som en en god universaljord. Dog er den særligt velegnet til udplantning af sommerblomster i bede og krukker. Den kan desuden blandes direkte op med eksisterende jord, så jorden bliver mere porøs og luftig. Det giver jorden, og dermed også planten, et mere stabilt næringsniveau. Alternativt kan du også bruge Gartnerens Plantejord som flot, mørk topdække over eksisterende jord. 

Står du derimod og skal i gang med at plante roser, anbefaler vi i stedet rosenjord, som er specielt udviklet til formålet. Pga. gødningssammensætningen og tilsætning af ler i jorden giver den de bedste betingelser for dine roser. Husk dog at blande rosenjorden godt med den eksisterende jord.


Hvad er forskellen på plantejord og sphagnum?

Mange tror, at plantejord og sphagnum er én og samme ting, men det er det altså ikke. Heller ikke selvom de kan bruges til mange af de samme formål. 

Sphagnum fremstilles af tørv og tilfører jorden næring samt øger muldindholdet. Det kan holde på utrolig meget vand, og derfor bruges det ofte til at bibeholde fugten i jorden. Det er rigt på næringsstoffer og bruges derfor særligt til jordforbedring. Derudover blandes sphagnum ofte op med plantejord for netop at tilføre jorden de mange gode kvaliteter, sphagnum indeholder, som fx i plantesække. 

Plantejord er derimod mere universel og kan bruges til plantning af de fleste planter i både potter, krukker og bede. Dog findes der også specialplantejord, som fx rosenjord, der er udviklet specielt til specifikke planter, og som derfor giver dem den bedste vækstgrund.


Kontakt DSN, hvis du har brug for vejledning

Er du i tvivl om, hvilken type plantejord eller plantesæk, du skal have fingrene i for at passe bedst på dine planter? Du er altid velkommen til at kontakte os. Så står vi klar til at vejlede dig, så du får det helt rigtige produkt med hjem. Vi kan kontaktes på både telefon og e-mail. Oplysningerne finder du på vores kontaktside, hvor du også kan se de forskellige afdelingers åbningstider, hvis du hellere vil besøge os personligt. Vi ser frem til at høre fra dig. 
Webshop af Bewise